Til ledere og HR

På denne side kan du som leder eller HR professionel finde mere information om:

Hvem er værktøjet relevant for?

Små Skridt Store Sejre er henvendt til ledere og HR professionelle, som har brug for et simpelt visuelt samtaleredskab i forbindelse med at langtidssygemeldte medarbejdere vender tilbage til arbejdspladsen.

Her bruges redskabet til at understøtte at aftalerne og dialogen om en bæredygtig tilbagevenden bliver konkret, visuel og overskuelig for både medarbejder, leder og HR.

Hvis du er i tvivl om værktøjet er relevant for dig og din virksomhed, så kontakt os eller endelig på kontakt@evolu.dk .

Hvad kan værktøjet?


Hvad oplever andre?

“Når man står midt i det, kan fremgangen føles usynlig. Men her kunne jeg se den. Den fysiske plakat blev en daglig påmindelse om, at små skridt også tæller – og det gav mig motivation.”

Medarbejder

Tilbagevendt til arbejdet efter længere tids sygdom

“Det handler ikke kun om gradvist at skrue op for arbejdstiden. Vi skal også kigge på opgavernes karakter – hvor komplekse de er, hvor mange samarbejdsflader der er, og hvordan opgaverne matcher medarbejderens nuværende overskud og fokus. Samtidig skal vi hjælpe med at få medarbejderen tilbage i det sociale arbejdsfællesskab. Og her har værktøjet været en stor hjælp!”

Ann-Kathrine Beck

HR Partner

“Det er et genialt samtaleværktøj. Det faciliterer på en visuel og enkel måde de samtaler man har i forbindelse med medarbejderens tilbagevenden til jobbet.”

Zannie Finderup

Leder

Kort introduktion til værktøjet?

Små Skridt Store Sejre er et simpelt visuelt samtaleredskab, der muliggør fælles planlægning, løbende evaluering og synliggørelse af små og store sejre i forbindelse med medarbejderens tilbagevenden til arbejdet efter længere tids sygefravær.

Værktøjet er udformet som en plakat, der består af to dele::

Værktøjet udleveres som et komplet sæt med plakatskinner, post-its, tusch og vejledning, og kan bruges både på arbejdspladsen og hjemme.

Hvornår og til hvem kan værktøjet bruges?

Værktøjet kan bruges til medarbejdere, der vender tilbage efter alle typer af længerevarende sygefravær.

Det vil dog afhænge af den enkelte situation, hvornår og hvordan værktøjet bedst introduceres.

Hos medarbejdere, der er fraværende pga. fysisk sygdom eller tilskadekomst, kan værktøjet introduceres allerede, før medarbejderen vender tilbage til arbejdspladsen, som en hjælp til selvhjælp til at vende tilbage til en mere normal hverdag derhjemme.

For medarbejdere der er stresssygemeldte bør værktøjet først introduceres i forbindelse med tilbagevenden til arbejdspladsen.

Hvordan kan du bruge værktøjet som leder eller HR professionel?

Værktøjet bruges til at understøtte, at aftalerne og dialogen om en bæredygtig tilbagevenden bliver konkret, visuel og overskuelig for alle parter.

Og i sidste ende til at understøtte en succesfuld og bæredygtig tilbagevenden til arbejdspladsen.


Case fra Staten og Kommunernes Indkøbsservice

Hvordan skaber man et trygt og realistisk forløb, hvor trivsel, opgaveløsning og forventninger kan spille sammen, når en medarbejder vender tilbage efter længere tids sygefravær? 

I denne case deler leder Zannie Finderup og HR-partner Ann-Kathrine Beck fra Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) deres erfaringer med at navigere i netop denne udfordring, og hvordan Små Skridt Store Sejre hjalp med at skabe fælles retning og fremdrift i en ellers følsom og kompleks proces.

Hvorfor vælge dette værktøj?

Små Skridt Store Sejre er et visuelt samtaleredskab, der med sin simple opbygning og positive fokus muliggør fælles planlægning, løbende evaluering og synliggørelse af små og store sejre i forbindelse med medarbejderens tilbagevenden til arbejdet efter længere tids sygefravær.

Det skaber en fælles ramme for både medarbejder, leder og HR partner, der er med til at sikre, at medarbejderen kommer godt og bæredygtigt tilbage til arbejdet. Til glæde for medarbejderen, lederen og virksomheden. 

Det er et dynamisk værktøj, som løbende giver et billede af, hvor medarbejderen har været, er nu, og gerne vil hen:

Desuden er det lavet i et format, som indbyder til at hænge det op på arbejdspladsen og dele med kollegerne, hvis medarbejderen ønsker det. Dermed kan det gøre en ofte usynlig tilstand mere synlig og mindre tabubelagt, og sikre at kollegerne også kan støtte op om processen.